Book møde
Beregn

Standard & Poor’s bekræfter AAA-rating af Realkredit Danmarks obligationer

Selskabsmeddelelse nummer 64 – 2010

Standard & Poor’s bekræfter AAA-rating af Realkredit Danmarks obligationer Kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s har i dag bekræftet, at realkreditobligationer udstedt af Realkredit Danmark fra ”Kapitalcenter Instituttet i Øvrigt” og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af Realkredit Danmark fra ”Kapitalcenter S” uændret har en AAA-rating.

I forbindelse med indførelsen af en ny kreditvurderingsmetode satte Standard & Poor’s alle obligationer, som Standard & Poor’s kreditvurderer, på deres Credit Watch liste indtil Standard & Poor’s kunne bekræfte nuværende rating efter en ny kreditvurdering ved brug af den nye metode.

Med bekræftelsen står obligationer udstedt af Realkredit Danmark ikke længere på Standard & Poor’s Credit Watch liste.

Direktionen Eventuel henvendelse kan rettes til vicedirektør Klaus Kristiansen, tlf.

45 13 20 26.