Realkredit Danmark har i dag offentliggjort sin delårsrapport for 1. halvår 2025.
Administrerende direktør Kamilla Hammerich Skytte udtaler i forbindelse med regnskabet:
”Resultatet for 2. kvartal er solidt og over niveauet i samme periode sidste år. En nettotilbageførsel af nedskrivninger bidrager positivt til resultatet.
Realkredit Danmark og Danske Bank har også i 2. kvartal lanceret flere tiltag på boligområdet, som udgør et centralt element i Danske Bank-koncernens Forward '28-strategi. Blandt disse er Danske BoligStart, der tilbyder særlige fordele til boligkunder mellem 18 og 38 år. Med dette koncept ønsker vi at sikre en enkel og nem købsproces, som støtter kunderne i at navigere i boligkøbsprocessen med større tryghed.
Vi har desuden fjernet bidragstillæg for op til 10 års afdragsfrihed på nye lån, hvor belåningen er under 60 pct. af boligens værdi. Vi ønsker dermed at give kunderne mulighed for at overveje om sammensætningen af deres opsparing giver den rigtige balance mellem bolig, frie midler og pension.
Vi udvikler løbende vores digitale løsninger for at have det bedste værditilbud til kunderne. Vi har i 2025 sammen med Danske Bank udviklet et nyt boligunivers i mobilbanken. Boliguniverset giver kunderne overblik over deres boligøkonomi og adgang til værdifuld viden og tips, uanset om kunden ønsker at købe en ny bolig, allerede er boligejer eller planlægger at sælge sin nuværende bolig.
Vi ser overordnet positivt på det danske boligmarked, der understøttes af stærke danske nøgletal samt lavere inflation.
På erhvervsmarkedet har der i både 1. og 2. kvartal været et mærkbart løft i omfanget af transaktioner, hvilket har øget aktiviteten inden for Realkredit Danmarks erhvervsudlån. Transaktioner vedrørende boligudlejningsejendomme står for den største fremgang.
Byggeaktiviteten på det danske erhvervsmarked har i 1. halvår 2025 vist tegn på stabilisering efter et par år med tilbagegang, hvilket har forbedret byggebalancen. Men der bygges fortsat for lidt i Københavnsområdet og Aarhus til at imødekomme det forventede behov for udlejningsboliger i de kommende år. EUs Omnibus-pakke og den øgede fokus på forsvar har overskygget indsatsen for den grønne omstilling. Men det er fortsat Realkredit Danmarks ambition at støtte og motivere vores kunder til at energiforbedring og klimasikre deres ejendomme – blandt andet gennem vores stærke partnerskaber med Comundo og Sweco.”
Rapporten er tilgængelig på rd.dk. Her følger udvalgte hovedpunkter:
Læs delårsrapporten for 1. halvår 2025
Kontaktperson: Administrerende direktør Kamilla Hammerich Skytte,
telefon 45 13 20 82