Book møde
Beregn
PrivatErhvervInvestor
nyheder

Andelsboliger er i høj kurs

Trods diskussionen om effekterne af paragraf 5,2-indgrebet står andelsboligmarkedet fortsat stærkt med et rekordlavt udbud af boliger til salg og stigende priser. 

16 januar - 2022
De går som varmt brød. Andelsboligerne er i høj kurs, og som køber skal man være vaks ved havelågen og ikke mindst heldig, hvis man skal lande en andelsbolig. Det gælder især i København, hvor udbuddet af andelsboliger til salg var rekordlavt i december 2021. Ventelister og gør-det-selv-salg er de primære veje til en andelsbolig, og man skal kigge grundigt efter for at finde andelsboliger til salg hos ejendomsmæglerne. 

Stor efterspørgsel

”Zoomer vi ind på København by, som rummer mere end halvdelen af andelsboligerne herhjemme, så var der kun 37 andelsboliger til salg hos ejendomsmægler i december 2021. Det er ligeledes det laveste niveau registreret statistikkens historie.” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Stigende priser
Mange andelsboliger sælges i dag til maksimalprisen. Og maksimalpriserne er fortsat med at stige over de senere år i København trods diskussionen om mulige negative priseffekter fra paragraf 5,2-indgrebet tilbage i starten af 2020. 

Flere andelsboligforeninger, der er overgået til valuarvurdering, er en forklaring på denne udvikling, men lave renter kombineret med sultne investorer har også spillet en væsentlig rolle, lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig.

”Investorerne har jagtet afkast, og her har der været stor interesse for det danske ejendomsmarked. Interessen var ligefrem så stor, at der blev sat en ny historisk transaktionsrekord for hele ejendomsmarkedet på i omegnen af 100 mia. kroner i 2021. Samtidig er afkastkravene på markedet for boligudlejningsejendomme i København blevet presset yderligere ned, hvilket er ensbetydende med stigende priser. Det smitter automatisk af på andelsboligmarkedet, da det prismæssigt er koblet op på markedet for boligudlejningsejendomme,” siger Christian Hilligsøe Heinig og fortsætter:

”De aktuelt historisk lave afkastkrav rummer dog også en bagside. Ud over en risiko for højere afkastkrav, hvis renterne før eller siden stiger, så er ejendommens prisfølsomhed større, desto lavere afkastkrav værdien bygger på. Det gælder såvel boligudlejningsejendomme som andelsboligforeninger,” siger han.

Tal bolig med os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd om realkreditlån. Vi sidder klar til at hjælpe dig. Ring på 70 15 15 16 eller book møde.

Book møde

Billigere kvadratmeter
Men trods stigende priser er andelsboliger altså fortsat attraktive, og sammenligner man med ejerboliger, så er kvadratmeterpriserne da også noget lavere. I København er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en andelsbolig opgjort til 25.900 kr., og til sammenligning koster en kvadratmeter ejerlejlighed i København by i gennemsnit godt 51.000 kroner. 

Men selvom det ved lidt hurtig hovedregning ligner en rabat på 50 procent, så er der dog andre faktorer, der spiller ind, når man som køber skal vurdere, hvor man får mest for pengene. 

”For den enkelte andelsboligkøber spiller det i sagens natur en rolle, at andelsboligforeningen ikke har rentefradragsret på foreningens lån, men omvendt er andelsbolighaveren fritaget for ejendomsværdiskat. Ligeledes spiller det en rolle, hvor stor en belåningsgrad foreningen har. Jo mindre gæld foreningen har, desto større bankfinansiering skal man som køber anskaffe, og netop andelsboliglån i banken har typisk en noget højere rente end realkreditlån,” siger Christian Hilligsøe Heinig. 

Der er dog også ret markante forskelle på kvadratmeterpriserne på andelsboligmarkedet. Ser man igen på det københavnske marked er den gennemsnitlige kvadratmeterpris blandt de 10 procent billigste andelsboliger 17.400 kr., mens den er på 35.900 kr. for de 10 procent dyreste. Som med andre boligtyper er her forklaringen ofte: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.   

Læs hele analysen her

Paragraf 5.2

Med ændringen af paragraf 5,2 i Boligreguleringsloven – den såkaldte moderniseringsregel - er der blandt andet indført en karensperiode i forbindelse med, at en boligudlejningsejendom skifter ejer. Det betyder lidt forenklet, at den nye ejer af ejendommen ikke kan hæve huslejen efter en omfattende modernisering før efter fem års ejerskab. 

Ændringen skyldes primært, at man vil hindre spekulantopkøb, hvor man overtager ejendommen for at sætte boligerne i stand med efterfølgende stor huslejestigning for øje. Der er også indført skærpet krav til ejendommens energimærke før man kan gøre brug af paragraf 5,2-modernisering. Andelsboligforeninger er dog undtaget for karensperiode, hvis foreningen sælges til en investor, men prisudviklingen er som bekendt stadig koblet op til den generelle udvikling på markedet for boligudlejning.
Realkredit Danmarks brug af cookies og behandling af personoplysninger

Vi har bedt Danske Bank om at markedsføre vores produkter for os, og derfor behandles dine cookie data også af Danske Bank. Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om cookies.