Book møde
Beregn

Sommerhusmarkedet er på vej ned i gear efter et par hektiske år

Efter en årelang prisfest på sommerhusmarkedet er udviklingen begyndt at vende. Stigende renter, energipriser og inflation gør det dyrere både at købe og eje et sommerhus, og vi forventer faldende priser på sommerhusmarkedet for første gang siden 2014. Få forklaringen og svar på nogle centrale spørgsmål her.

02 april - 2023

Foråret er i gang, og for mange sommerhusejere er det signal til atter at åbne op for sommerhusene efter en lang vinter. I år tyder meget dog på en højsæson med mindre aktivitet på sommerhusmarkedet, end vi har været vant til de seneste år.

Prisfald for første gang i mange år
Fra 2011 og frem til og med rekordåret 2020 var der lutter fremgang i antallet af sommerhushandler. Samtidig fulgte priserne med opad, og det fortsatte de med i 2021 og 2022, selvom der var færre handler. 

Men 2023 kan byde på faldende priser – ikke mindst på grund af de stigende renter. Det fortæller Haris Coric, der er seniorøkonom i Realkredit Danmark: 
”Vores vurdering er, at sommerhuspriserne vil falde med i alt 5-10 % det næste års tid på grund af de nye tider i økonomien og de højere renter.”

I modsætning til resten af boligmarkedet, der allerede har oplevet mærkbare fald, har sommerhusmarkedet indtil videre holdt overraskende godt stand rent prismæssigt. Men ifølge Haris Coric er vi ved at have nået grænsen for, hvor længe markedet kan være uberørt af de markant højere renter og den tiltagende økonomiske modvind: 

”Sommerhusmarkedet har i høj grad karakter af luksusgode, og derfor ser vi typisk også, at sommerhuspriserne er mere konjunkturfølsomme end boligmarkedet generelt,” siger han.


Stigende renter gør det dyrt at købe sommerhus
De høje sommerhuspriser og renter skaber i sagens natur modvind på sommerhusmarkedet, fordi det ganske enkelt er blevet markant dyrere at komme ind på sommerhusmarkedet i løbet af 2022.

Haris Coric forklarer:

”Da vi gik ind i 2022, havde vi et fastforrentet 30-årigt lån med en rente på 1,5 % på hylderne. Blot 10 måneder senere toppede renten så foreløbigt med et 6 %-lån. Og det har naturligvis konsekvenser for den månedlige ydelse, man skal betale efter skat, hvis man køber sommerhus,” fortæller han og giver et regneeksempel: 

”Køber du et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter, som du finansierer med et 30-årigt realkreditlån som tillægslån i din primære boligs friværdi, vil din månedlige ydelse efter skat ligge omtrent 3.000 kroner højere end perioden 2014-2017, hvor vi senest så en prisbund,” forklarer han.

Hvad koster det at låne? Beregn lån til sommerhus

Hent den samlede sommerhusanalyse
Hvis du vil dykke endnu længere ned i vores vurdering af sommerhusmarkedet anno 2023, kan du download hele analysen her

 

Af seniorøkonom Haris Coric 

Spørgsmål og svar om sommerhus

Er det et godt tidspunkt at købe sommerhus?

Det er umuligt at forudsige, hvornår priserne topper eller rammer bunden, og derfor rådgiver vi aldrig om boligkøb ud fra timing af den karakter.

Det skal i stedet være din økonomi, dine boligbehov og dine drømme, der afgør, om du skal købe sommerhus. 

Er det en god ide at købe et sommerhus til udlejning?

Hvis ideen med at købe et sommerhus primært handler om at lave en god investering, så findes der andre metoder, man nok bør undersøge først. Der er med andre ord ikke den store økonomiske fidus i at investere penge i et sommerhus for kun at udleje det. Aktier eller boligudlejningsejendomme har eksempelvis vist sig at give mere i afkast over tid.

Derudover skal du være opmærksom på reglerne for udlejning af sommerhuse og kravene til, hvor meget du selv skal benytte dit sommerhus.

Bør jeg vente, hvis jeg vil sælge mit sommerhus?

Præcis som det gælder for køb af sommerhus, bør salg af sommerhus ikke handle om at ramme en specifik timing på markedet.

Bruger du ikke dit sommerhus, så kan det være en god ide at sælge det og dermed skære lidt ned på dine faste udgifter. Vi anbefaler altid, at du taler med en rådgiver.

Hvad kan jeg købe sommerhus for?

Det er et spørgsmål, hvor mange faktorer spiller ind på svaret. Det er en god ide at tage en snak med din bankrådgiver, og du kan også prøve vores beregner til lån til fritidshus.

Beregn lån til sommerhus 

 

Se flere spørgsmål og svar om at låne til at købe sommerhus her:
Hvordan låner jeg til sommerhus?

Bliv kunde hos Realkredit Danmark

Tal med os om lån til bolig og få klare anbefalinger. Det koster ikke noget at spørge. Vi kan hjælpe, når du har tid - også aften og weekend. 

Se, hvad du får hos os

Vil du vide hvad du kan købe sommerhus for?

Vi vil meget gerne hjælpe dig, hvis du har spørgsmål du ikke fik svar på her. Du er altid velkommen til at kontakte os og få et godt råd. Book et møde eller ring på 70 15 15 16

Book møde      Bliv ringet op

Realkredit Danmarks brug af cookies og behandling af personoplysninger

Vi har bedt Danske Bank om at markedsføre vores produkter for os, og derfor behandles dine cookie data også af Danske Bank. Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om cookies.