Hvad er nedsparing og nedsparingslån?

Med nedsparing bruger du af din opsparede formue. Det bruges tit om at låne i sin friværdi. Nedsparing er med andre ord den direkte modsætning til opsparing. Mange vælger et realkreditlån, da det ofte er den billigste løsning.

Nedsparing giver dig mulighed for at frigøre eventuel friværdi i din bolig, uden at du skal sælge den. Pengene kan du bruge på at forsøde tilværelsen, rejse eller bygge om. Du kan bruge pengene, som du vil.

Hvem kan spise af murstenene med et nedsparingslån i hus eller lejlighed?
Hvis du har afdraget længe på dit realkreditlån, og din bolig måske samtidig er steget i værdi – så har du sikkert en høj friværdi i din bolig. Med et nedsparingslån kan du ”spise af murstenene” ved at låne i friværdien.

Læs også: Hvordan låner jeg i min friværdi?

Er din bolig fx 3.000.000 kroner værd, og du har en restgæld på 200.000 kroner, har du en friværdi på 2.800.000 kroner. Du kan låne op til 60 % af ejerboligens værdi med et realkreditlån – altså 1.800.000 kroner. Dermed kan du potentielt låne 1.600.000 kroner i boligen, hvis du vil nedspare. Andre faktorer spiller dog også ind, når du skal låne.

I pensionsperioden bruger du typisk mere, end du tjener. Her kan et nedsparingslån være et kærkomment bidrag til pensionsudbetalingen. 

Du får det optimale ud af nedsparingen, hvis du vælger et lån med længst mulig afdragsfrihed. Her vil ydelsen nemlig være lavest. 

Hvornår skal jeg begynde at planlægge nedsparingen?
Hvis du ønsker at nedspare mest muligt i din faste ejendom, skal du starte tidligt. Det er nemlig en fordel, hvis du får bragt finansieringen i orden, mens du stadig har en relativ høj indkomst, og der stadig er nogen tid til pensionstilværelsen.

Din formue skal typisk igennem tre faser i livet: 

1. Opsparing til pensionen
2. Vedligeholdelse af formue via investering og formuepleje
3. Nedsparing af formue

Den sidste fase kaldes for nedsparingsfasen. Det er her, din opsparing og planlægning kommer dig til gode. Jo før du starter opsparingen, jo bedre er du som regel stillet senere hen. Opsparingen gælder både frie midler, fast ejendom og pensioner.

I slutningen af 50’erne har du typisk et overblik over, hvornår du vil gå på pension eller på efterløn, samt hvordan din økonomi vil se ud til den tid. Det er et godt tidspunkt at begynde snakken med banken eller realkreditinstituttet om mulighederne for nedsparing.

Hvilke risici er der ved nedsparing?
Nedsparing kan give dig luft i økonomien – men du bør også være opmærksom på potentielle risici ved et nedsparingslån. Hvis du fx ikke har råd til at betale renter og afdrag på lånet, kan du en dag blive nødt til at flytte fra boligen.

Der er også en risiko for, at boligpriserne falder, og din friværdi bliver mindre – så du ikke kan låne så meget i din bolig, som du har regnet med. Hvis du har et nedsparingslån med variabel rente, kan du også risikere, at renten stiger, så lånet bliver dyrere.

Læs også: Fast eller variabel rente?

Derfor er det altid en god ide at få rådgivning i din bank eller realkreditinstitut, inden du beslutter dig for at nedspare – og i forbindelse med større finansielle beslutninger generelt.