Vi har netop sat punktum for 4 dages auktioner, hvor vi har solgt obligationer bag FlexLån® for cirka 27 mia. kroner, og omtrent 80 procent af auktionsomfanget har været F1-obligationer. Auktionen er forløbet helt efter bogen med god investorinteresse – samlet set var der bud for lidt over tre gange den mængde af obligationer, der skulle sælges – og uden de helt store udsving i renterne gennem ugen.

Ser vi nærmere på resultaterne og låntagernes renter fra 1. januar, kan vi konstatere, at F1-renten med afdrag landede på 4,05 procent, F3-renten landede på 3,39 procent, og F5-renten landede marginalt lavere på 3,34 procent. Det er for lån med afdrag, mens renten er en smule lavere på de afdragsfrie varianter.

Samlet set er der tale om en såkaldt invers rentekurve, hvor det er billigere at binde renten for en længere periode end at tage helt kort rentebinding. Det skal ses i lyset af, at de finansielle markeder venter, at centralbankerne er færdige med renteforhøjelser, og med en faldende inflation og sløj økonomisk vækst, så kan der være rentenedsættelser i vente i løbet af det kommende års tid.

F1-renten er den højeste i 15 år og sidste gang, vi oplevede en F1-rente på over 4 procent, var til januar 2009-auktionen. F3-låntagerne kommer fra en rente på -0,32 procent, og vi er altså vidne til en rentestigning på hele 3,71 procent, mens F5-låntagerne kommer fra en rente på 0,37 procent, og dermed står de til en rentestigning på 2,96 procent. Således landede både F3- og F5-renten lavere end vores forventning op til auktionen, hvilket kan tilskrives de amerikanske renter, som blev handlet lavere i løbet af den seneste uge ovenpå bedre end forventede inflationstal, hvilket har smittet af på Danmark.

En af de store historier op til auktionen har været låntagernes bevægelse mod kortere rentebinding, idet mange har valgt at søge mod F1-lån fra F3-lån og især F5-lån. Disse låntagere er ikke i første omgang blevet belønnet på renten af at tage en højere renterisiko ind i deres private økonomi. Således er F1-renten den højeste rente på hele flexlåns-kurven under auktionerne. Om F1-låntagerne har fat i den lange ende eller ej er svært at sige noget om med sikkerhed, men vi kan kigge nærmere på, hvor meget F1-renten skal falde før, at tidligere F3- og F5-låntagere vil opnå en gevinst ved deres rentesats i form af skifte til F1.

Det viser sig, at F1-renten skal falde med små 1,5 procentpoint over de næste 3 år, før låntagerne økonomisk set vil være bedre stillet ved at vælge F1 fremfor F3. Sammenligner vi med F5, skal F1-renten falde med omtrent 2 procentpoint, før F1 vil være billigere end F5 over perioden på 5 år. Det er under antagelse om et gradvist rentefald gennem rentebindingsperioden på henholdsvis 3 år og 5 år.

Konsekvenserne for låntagerne af de nye højere renter er som følgende: Har man et lån på 1 mio. kroner, og man betaler afdrag, så giver det F1-låntagerne anledning til en ydelsesstigning på cirka 250 kroner om måneden efter skat fra årsskiftet, mens vi nærmer os små 500 kroner, hvis man gør brug af afdragsfrihed.

Har man et F3- eller F5-lån, og man betaler afdrag, vil man opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på i omegnen af 600-700 kroner ved et lån på 1 mio. kroner. Er der tale om et afdragsfrit lån, kommer ydelsen til at stige med 2.000 kroner om måneden efter skat for F3 og 1.600 kroner om måneden efter skat for F5. Ekstraregningen vil i sagens natur bidrage til et mindre råderum i husholdningsbudgettet, når de nye renter træder i kraft pr. 1. januar, og det vil betyde lavere privatforbrug herhjemme. Vi vurderer dog, at boligejerne er godt polstrede til rentehop, og mange familier har allerede forberedt sig.

Det kan man læse mere om her