Realkredit Danmark tilbyder finansiering, der matcher andelsboligforeningens behov. Helt fra etablering til vedligehold og forbedringer.
Med vores låneberegner kan I hurtigt se, hvad et lån vil koste jer, og I kan sammenligne forskellige typer af lån. Har I lån hos os, anbefaler vi, at I Iogger ind og beregner – vi har jeres tal klar.
Skal jeres andelsboligforening have nyt tag? Vil I skifte vinduer og spare på energien? Eller drømmer I om altaner eller nye grønne arealer? Uanset hvad, så vil vi gerne hjælpe jer med at se på finansieringen.
Hos Realkredit Danmark møder I rådgivere med stor specialistviden. Vi hjælper jer i alle faser, fx hvis I vil stifte en forening, omlægge lån eller optage lån til renovering af jeres ejendom.
Vores rådgivere gør det nemt for foreningens bestyrelse at få overblik – og vi deltager gerne i jeres generalforsamling, hvis I vil høre om jeres muligheder for at låne til større renoveringsprojekter.
Hos Realkredit Danmark får I markedets bredeste og mest innovative udvalg af realkreditlån. Vi udvikler løbende nye produkter og serviceløsninger – så I kan få dén finansiering, der passer til jeres behov.
Stiftelse af andelsboligforening
Private andelsboligforeninger stiftes typisk ved nybyggeri eller ved lejernes køb af en bestående ejendom.
Vedligeholdelse og forbedring af ejendommen
Skal ejendommen fx have udskiftet tag og nye vinduer, tilbyder Realkredit Danmark tillægs- og/eller forbedringslån til andelsboligforeningen.
Er ejendommen fra før 1950 og nedslidt, og/eller har lejlighederne installationsmangler, kan I ansøge om offentlig støtte til jeres byggeprojekt.
Omprioritering af jeres lån
Vi hjælper også gerne med at gennemgå jeres realkreditlån, så I kan udnytte tidspunkter med gunstige kursforhold til at ændre på ydelse og restgæld på lånene.
Der er altid individuelle hensyn forbundet med at låne penge. Derfor skal vi gennemgå foreningens økonomi og vurdere ejendommen, før vi kan tilbyde jer et eventuelt lån.
Som udgangspunkt kan I låne op til 80 procent af den værdi, vi fastsætter ejendommen til. Vælger I FlexLife®, er lånegrænsen 75 procent.
Den maksimale løbetid kan være 30 år.
I kan eventuelt kombinere med en periode med afdragsfrihed.
Ved om- og tilbygning kan jeres samlede belåning (nye lån + gamle lån) være op til 80 procent af ejendommens værdi efter ombygning (75 procent ved FlexLife®).
Hvis I har en administrator, kan vi tilbyde at sende oplysningerne om jeres lån direkte til administrators økonomisystem. Det sparer tid og minimerer risikoen for fejl. Vi anvender den internationalt anerkendte EDIFACT-standard for elektronisk overførsel af data.
De fleste andelsboligforeninger får brug for at optage realkreditlån eller omlægge eksisterende lån. Det er vigtigt, at I tænker langsigtet, så I får den rette finansiering til netop jeres forenings behov og planer.
I folderen Økonomi i andelsboligforeninger (pdf) har vi samlet gode råd til, hvad I som bestyrelse bør overveje.
Har I spørgsmål eller brug for rådgivning om realkreditlån, er I altid velkomne til at ringe til os på telefon 45 14 01 00.
Realkredit Danmark er en del af Danske Bank-koncernen. Banken tilbyder finansiering, som rækker ud over, hvad I kan finansiere med realkreditlån.
På danskebank.dk/foreninger kan I læse mere om opstart og drift af foreninger og finde svar på hyppigt stillede spørgsmål.
Vores kompetente rådgivere er klar til at hjælpe jer. Har I spørgsmål, kan I altid ringe til jeres rådgiver – eller til Realkredit Danmark Erhverv på telefon 45 14 01 00.