Book møde
Beregn
Realkredit Danmark
Låntyper

Obligationslån

Undgå overraskelser. Med et fastforrentet Obligationslån kender I renten på jeres lån – i hele lånets løbetid.

Få forudsigelighed i økonomien 

OBLIGATIONSLÅN

Fast rente i op til 30 år

Få fast rente i hele lånets løbetid.

Afdragsfrit i op til 10 år

Mulighed for afdragsfrihed i de første 10 år.

Læg om, når det er en fordel

Mulig gevinst, hvis I lægger lånet om til en højere eller lavere rente. 

Det bedste lån for jer?

Er lav ydelse vigtigt? Eller trygheden ved fast rente? Mulighederne er mange. Se vores udvalg af lån til erhverv og find dét, der passer til jeres økonomi og planer.

SE ALLE LÅN FRA REALKREDIT DANMARK

Fakta om lånet

Hvor meget kan I låne?

Hvor meget I kan låne, kommer i første omgang an på, hvilken type ejendom I vil optage lån i. 

Find jeres ejendomstype her, og se hvor meget I højst kan låne. 

Derudover skal vi vurdere jeres økonomi og den eller de ejendomme, I ønsker at belåne, før vi eventuelt kan tilbyde jer et lån. 

Vores rådgivere er altid klar til at hjælpe jer, hvis I vil vide, hvor meget I konkret kan låne.

Rente og løbetid

Et fastforrentet Obligationslån er et realkreditlån, hvor I kender renten i hele lånets løbetid. Løbetiden på et Obligationslån er op til 30 år.

Den faste rente er ofte lidt højere end den, I kan få på et tilsvarende lån med variabel rente. Til gengæld får I tryghed i jeres økonomi i mange år fremover.

Afdragsfrihed eller stående lån

I kan vælge at optage et fastforrentet Obligationslån med afdragsfrihed. Det kræver dog, at lånets løbetid er mindst 15 år.

I kan få op til 10 års afdragsfrihed. I denne periode betaler I ikke af på gælden, men I betaler stadig renter og bidrag. 

Afdragsfriheden skal begynde ved lånets udbetaling og løber i en ubrudt årrække. Den slutter i forbindelse med en ordinær obligationstermin, eller når jeres lån indfries eller udløber. 

Alternativt kan I vælge at optage Obligationslån som et stående lån. Stående lån udløber normalt efter 10 år, hvor I skal betale hele lånet tilbage. I lånets løbetid betaler I kun renter og bidrag.

Fastkursaftale

Renten er fast i hele lånets løbetid – men den fastsættes først, når lånet bliver udbetalt. Renten kan derfor ændre sig, fra I får tilbudt lånet, til lånet bliver udbetalt.

Mod et gebyr kan I sikre jer mod ændringer i renten og låse jeres ydelse med en fastkursaftale. På den måde ved I på forhånd, hvad I skal betale i ydelse hver måned.

Omlægning

I kan godt udnytte udsving i renten, selv om I vælger et fastforrentet Obligationslån.  

Når renten stiger eller falder, kan der nemlig være fordele i at omlægge lånet:  

  • Stiger renten, kan I omlægge lånet til en højere rente – og på den måde nedbringe jeres restgæld. 
  • Falder renten, kan I omlægge til en lavere rente – og få en lavere månedlig ydelse (men typisk også en højere restgæld). 

Der vil altid være omkostninger forbundet med at omlægge et realkreditlån. 

Indfrielse eller opsigelse

I kan til enhver tid indfri lånet ved at købe de bagvedliggende obligationer til markedskurs. 

Opsiger I lånet til en ordinær obligationstermin – sidste dag i marts, juni, september eller december – kan I altid indfri til kurs 100. Opsigelsen skal ske med mindst to måneders varsel. 

Vær opmærksomme på, at det kan påvirke jeres skat, hvis I får en kursgevinst eller et kurstab, når I indfrier jeres lån.

Risiko

På et fastforrentet Obligationslån ændrer jeres ydelse sig ikke, hvis markedsrenten stiger eller falder. Ændringer i bidrag og øvrige omkostninger kan dog betyde, at I skal betale en højere ydelse. 

Planlægger I at betale lånet tilbage med en anden valuta, end den lånet optages i, kan ændringer i valutakurserne også medføre, at jeres ydelse stiger.

Hvad er det bedste lån for jer

Sammenlign vores produkter

ObligationslånKontantlånFlexLån® KRD Cibor6®FlexLife®
RentetypeFastFastVariabelVariabelFast/Variabel
Fast løbetidCheckmarkCheckmarkCheckmarkCheckmarkValgfrit
Du kender din rentei hele løbetideni hele løbetideni 1-10 åri 6 mdr.1-30 år
AfdragsfrihedOp til 10 årOp til 10 årOp til 10 årOp til 30 år
Max løbetid30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*
Max lånebeløb80%/60%**80%/60%**80%/60%**80%/60%**75%/60%**
FordeleFast kendt rente i hele lånets løbetid og mulighed for afdragsfrihedFast kendt rente i hele lånets løbetidRente og ydelse er typisk lavere end på et fastforrentet lån. FlexLån® kan også fås i Euro.Rente og ydelse er typisk lavere end på et fastforrentet lån. RD Cibor6® kan kombineres med finansielle instrumenter fx Swap.Højere fleksibilitet i forhold til valg af ydelse og mulighed for restgæld ved lånets udløb
UlemperTypisk højere rente end på et variabelt forrentet lån. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesTypisk højere rente end på et variabelt forrentet lånYdelsen stiger, hvis renten stiger. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesYdelsen stiger, hvis renten stiger. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesDer kan ikke optages realkreditlån udover de 75 %/60% af værdien af ejendommen

* De 20 år gælder for ejendomme der benyttes til kontor/forretning, håndværk/industri, sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål samt hotel/restauration
** De 60% gælder for ejendomme der benyttes til landbrug, kontor/forretning, håndværk/industri, sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål samt hotel/restauration

Hvordan kan jeres økonomi se ud med et Obligationslån?

Prøv vores låneberegner og få en vejledende beregning. Eller tal med os, hvis I gerne vil have en uddybende beregning og drøfte jeres muligheder. Book et møde eller ring på 45 14 01 00