Book møde
Beregn
Realkredit Danmark
Låntyper

FlexLån® K

Flexlån® K er et kontantlån med variabel rente. Bind renten og få fast og lav rente i en aftalt periode på 1 til 10 år.

Få variabel rente – som I kan binde i op til 10 år

FlexLån® K

Variabel rente

Få variabel rente – og lav ydelse fra start.

Bind renten i 1-10 år

Fast og lav rente i en aftalt periode. 

Afdragsfrit i op til 10 år

Mulighed for afdragsfrihed i de første 10 år.

Det bedste lån for jer?

Er lav ydelse vigtigt? Eller trygheden ved fast rente? Mulighederne er mange. Se vores udvalg af lån til erhverv og find dét, der passer til jeres økonomi og planer.

SE ALLE LÅN FRA REALKREDIT DANMARK

Fakta om lånet

Hvor meget kan I låne?

Hvor meget I kan låne, kommer i første omgang an på, hvilken type ejendom I vil optage lån i. 

Find jeres ejendomstype her, og se hvor meget I højst kan låne. 

Derudover skal vi vurdere jeres økonomi og den eller de ejendomme, I ønsker at belåne, før vi eventuelt kan tilbyde jer et lån. 

Vores rådgivere er altid klar til at hjælpe jer, hvis I vil vide, hvor meget I konkret kan låne.

Rente og løbetid

FlexLån® K er et kontantlån med variabel rente. Lånet tilbydes i både danske kroner og euro. Løbetiden er op til 30 år.

Renten på FlexLån® K tilpasses med aftalte mellemrum til markedsrenten. Det er jer, der bestemmer, hvor ofte det skal ske. I kan binde renten i op til 10 år ad gangen. 

Hvis markedsrenten er steget, når perioden med fast rente udløber – stiger jeres ydelse. Er renten derimod faldet, falder jeres ydelse. I skal derfor have luft i økonomien for at vælge FlexLån® K.

Afdragsfrihed eller stående lån

I kan få op til 10 års afdragsfrihed på FlexLån® K. Det kræver dog, at lånets løbetid er mindst 15 år. 

I perioden med afdragsfrihed betaler I kun renter og bidrag.  

Afdragsfriheden skal begynde ved lånets udbetaling og løber i en ubrudt årrække. Den slutter i forbindelse med en ordinær obligationstermin, eller når jeres lån indfries eller udløber. 

Alternativt kan I vælge at optage FlexLån K® som et stående lån. Stående lån udløber normalt efter 10 år, hvor I skal betale hele lånet tilbage. I lånets løbetid betaler I kun renter og bidrag.

Fastkursaftale

Lånets rente fastsættes først, når vi udbetaler lånet. Renten kan derfor ændre sig, fra I får tilbudt lånet, til det bliver udbetalt.

Mod et gebyr kan I låse renten fast med en fastkursaftale, når I får et lånetilbud på FlexLån® K. Så kender I jeres ydelse frem til næste rentetilpasning. 

Ændringer på lånet

I kan ændre jeres FlexLån® K – uden at lægge lånet om. Det kan I gøre i forbindelse med en rentetilpasning. 

  • I kan ændre antallet af år mellem rentetilpasningerne. 
  • I kan skifte til FlexLån® T, som har kendt ydelse og variabel løbetid. 
  • I kan kombinere FlexLån® K med et FlexLån® T eller et andet realkreditlån

Se gebyrer for ændringer i prisblad

Indfrielse og opsigelse

I kan til enhver tid indfri lånet ved at købe de bagvedliggende obligationer til markedskurs. Det kan dog være dyrt at indfri lånet mellem to rentetilpasninger. Jo længere der er til næste rentetilpasning, jo større er jeres risiko for at få et kurstab. 

Lånet kan altid indfries til kurs 100 ved en rentetilpasning. Opsigelsen skal ske mindst to måneder før, jeres lån skal rentetilpasses.  

Vær opmærksom på, at det kan påvirke jeres skat, hvis I får en kursgevinst eller et kurstab, når I indfrier jeres lån.

Risiko

FlexLån® K har variabel rente, og ydelsen kan derfor både stige og falde, når lånet rentetilpasses  til markedsrenten. 

Ændringer i bidrag og øvrige omkostninger kan også betyde, at I skal betale en højere ydelse.

FlexLån® K tilbydes i både danske kroner og euro. Planlægger I at betale lånet tilbage med en anden valuta, end den jeres lån optages i, kan ændringer i valutakurserne også medføre, at jeres ydelse stiger.

Lån i euro

I kan vælge at optage Flexlån® K i euro. På den måde kan I typisk få en lavere rente, end hvis I låner i danske kroner. Der er samme regler for løbetid, lånegrænse osv. som ved lån i danske kroner. 

Da I betaler ydelse i euro, er det en fordel, hvis jeres indtægter også er i euro. Skal jeres betaling veksles fra danske kroner, vil ydelsen stige og falde med valutakursen. Der vil dog ikke være store udsving, da Nationalbankens fastkurspolitik holder kronens værdi i forhold til euroen stabil.

I kan altid lægge jeres lån om fra euro til kroner eller omvendt. Det kræver dog et nyt pantebrev.

Skattereglerne er lidt anderledes, end hvis I låner i danske kroner. Vær opmærksomme på, at I kan blive beskattet af en eventuel kursgevinst eller et kurstab, når I indfrier et lån i euro. 

Disse lån kan også optages i euro: FlexLån® T, FlexLife® med variabel rente og RD Euribor3®. Her kan I beregne på lån i euro.

Se vilkår for lån i euro i Låntyper og forretningsbetingelser 

Hvad er det bedste lån for jer

Sammenlign vores produkter

ObligationslånKontantlånFlexLån® KRD Cibor6®FlexLife®
RentetypeFastFastVariabelVariabelFast/Variabel
Fast løbetidCheckmarkCheckmarkCheckmarkCheckmarkValgfrit
Du kender din rentei hele løbetideni hele løbetideni 1-10 åri 6 mdr.1-30 år
AfdragsfrihedOp til 10 årOp til 10 årOp til 10 årOp til 30 år
Max løbetid30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*
Max lånebeløb80%/60%**80%/60%**80%/60%**80%/60%**75%/60%**
FordeleFast kendt rente i hele lånets løbetid og mulighed for afdragsfrihedFast kendt rente i hele lånets løbetidRente og ydelse er typisk lavere end på et fastforrentet lån. FlexLån® kan også fås i Euro.Rente og ydelse er typisk lavere end på et fastforrentet lån. RD Cibor6® kan kombineres med finansielle instrumenter fx Swap.Højere fleksibilitet i forhold til valg af ydelse og mulighed for restgæld ved lånets udløb
UlemperTypisk højere rente end på et variabelt forrentet lån. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesTypisk højere rente end på et variabelt forrentet lånYdelsen stiger, hvis renten stiger. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesYdelsen stiger, hvis renten stiger. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesDer kan ikke optages realkreditlån udover de 75 %/60% af værdien af ejendommen

* De 20 år gælder for ejendomme der benyttes til kontor/forretning, håndværk/industri, sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål samt hotel/restauration
** De 60% gælder for ejendomme der benyttes til landbrug, kontor/forretning, håndværk/industri, sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål samt hotel/restauration

Hvordan kan jeres økonomi se ud med FlexLån® K?

Prøv vores låneberegner og få en vejledende beregning. Eller tal med os, hvis I gerne vil have en uddybende beregning og drøfte jeres muligheder. Book møde eller ring tl os på 45 14 01 00