Realkredit Danmark tilbyder finansiering, der matcher jeres behov – uanset om I er førstegangskøbere eller har lang erfaring.
Med vores låneberegner kan I hurtigt se, hvad et lån vil koste jer, og I kan sammenligne forskellige typer af lån. Har I lån hos os, anbefaler vi, at I Iogger ind og beregner – vi har jeres tal klar.
Har I en drøm om at bo på landet med god plads og mulighed for at drive landbrug på deltid? Den drøm vil vi gerne hjælpe med at realisere.
I Realkredit Danmark møder I rådgivere med stor specialistviden, og I får del i vores indsigt i de trends, der former jeres fremtid.
Sammen med vores rådgivere finder I de finansierings- og likviditetsløsninger, der giver jer det bedst mulige økonomiske råderum. Med udgangspunkt i jeres situation og forventninger til fremtiden hjælper vi fx med at vælge den rigtige strategi for jeres rente- og afdragsprofil.
Realkredit Danmark hjælper med finansiering, når I vil købe et deltidslandbrug, tilkøbe jord, opføre nye bygninger eller ønsker at forbedre eksisterende bygninger.
Tillægslån
I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at optage tillægslån i ejendommens friværdi. Et tillægslån er ikke øremærket til et bestemt formål, så det er jer, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til.
Omprioritering
Vi hjælper også gerne med at gennemgå jeres realkreditlån, så I kan udnytte tidspunkter med gunstige kursforhold til at ændre på ydelse og restgæld på lånene.
I et deltidslandbrug med over 10 hektar jord kan realkreditlånet maksimalt udgøre 70 procent af ejendommens værdi. Det beror dog altid på en individuel vurdering. Så før vi kan tilbyde jer et eventuelt lån og fastslå, hvor meget I konkret kan låne i jeres ejendom, skal vi gennemgå jeres økonomi og vurdere ejendommen.
Den maksimale løbetid kan være 30 år. Men det afhænger af den forventede levetid på bygninger, tekniske installationer og løsøre.
Ved ombygning og tilbygning kan jeres samlede belåning (nye lån + gamle lån) være op til 70 procent af ejendommens værdi efter ombygning.
For landejendomme under 10 hektar gælder andre låneregler. Kontakt vores rådgivere og hør om mulighederne.
Vores kompetente rådgivere er klar til at hjælpe jer. Har I spørgsmål, kan I altid ringe til jeres rådgiver – eller til Realkredit Danmark Erhverv på telefon 45 14 01 00.