Book møde
Beregn
Realkredit Danmark
Låntyper

Kontantlån

Kontantlån er et fastforrentet realkreditlån. Når I optager lånet, bliver et eventuelt kurstab indregnet i renten – som kan trækkes fra i skat.  

Få fast rente i hele lånets løbetid

KONTANTLÅN

Fast rente i op til 30 år

Få fast rente i hele lånets løbetid.

Lavere ydelse efter skat

Mulighed for at trække kurstab fra i skat - og dermed få en lavere ydelse.

Omlæg, når det er en fordel

Mulighed for at reducere restgælden, hvis renten stiger.

Det bedste lån for jer? 

Er lav ydelse vigtigt? Eller trygheden ved fast rente? Mulighederne er mange. Se vores udvalg af lån til erhverv og find dét, der passer til jeres økonomi og planer.

Se alle lån fra Realkredit Danmark

Fakta om lånet

Hvor meget kan I låne?

Hvor meget I kan låne, kommer i første omgang an på, hvilken type ejendom I vil optage lån i. 

Find jeres ejendomstype her, og se hvor meget I højst kan låne. 

Derudover skal vi vurdere jeres økonomi og den eller de ejendomme, I ønsker at belåne, før vi eventuelt kan tilbyde jer et lån.

Vores rådgivere er altid klar til at hjælpe jer, hvis I vil vide, hvor meget I konkret kan låne.

Rente og løbetid

Et fastforrentet Kontantlån er et realkreditlån, hvor I kender renten i hele lånets løbetid. Løbetiden på et Kontantlån er op til 30 år.

Den faste rente er ofte lidt højere end den, I kan få på et tilsvarende lån med variabel rente. Til gengæld får I tryghed i jeres økonomi.

Når I vælger et Kontantlån, bliver kurstabet ved optagelsen af lånet indregnet i renten. På den måde bliver kurstabet til en løbende renteudgift – som I kan trække fra i skat. 

Afdragsfrihed

I kan ikke få afdragsfrihed på et kontantlån.

Ønsker I mulighed for afdragsfrihed, kan I fx vælge et fastforrentet Obligationslån eller et variabelt forrentet FlexLån® K

Fastkursaftale

Renten er fast i hele lånets løbetid. Men kontantrenten fastsættes først, når lånet bliver udbetalt. Den kan derfor ændre sig, fra I får tilbudt lånet, til det bliver udbetalt. 

Mod et gebyr kan I sikre jer mod ændringer i kontantrenten og låse jeres ydelse med en fastkursaftale. På den måde ved I på forhånd, hvad I skal betale i ydelse hver måned.

Omlægning

I kan godt udnytte udsving i renten og omlægge et fastforrentet Kontantlån. Men om det er en fordel, afhænger både af, hvordan I er beskattede – og hvilke ønsker I har til ydelse, løbetid osv. 

Vær opmærksom på, at det kan påvirke jeres skat, hvis I får en kursgevinst eller et kurstab, når I indfrier jeres lån før tid. 

Der vil altid være omkostninger forbundet med at omlægge et realkreditlån. 

Indfrielse og opsigelse

I kan til enhver tid indfri lånet ved at købe de bagvedliggende obligationer til markedskurs.

Opsiger I lånet til en ordinær obligationstermin – sidste dag i marts, juni, september eller december – kan I altid indfri til kurs 100. Opsigelsen skal ske med mindst to måneders varsel. 

Vær opmærksom på, at det kan påvirke jeres skat, hvis I får en kursgevinst eller et kurstab, når I indfrier jeres lån.


Risiko

På et fastforrentet Kontantlån ændrer jeres ydelse sig ikke, hvis markedsrenten stiger eller falder. Ændringer i bidraget kan dog betyde, at I skal betale en højere ydelse.

Planlægger I at betale lånet tilbage med en anden valuta, end den jeres lån optages i, kan ændringer i valutakurserne også medføre, at jeres ydelse stiger.

Hvad er det bedste lån for jer

Sammenlign vores produkter

ObligationslånKontantlånFlexLån® KRD Cibor6®FlexLife®
RentetypeFastFastVariabelVariabelFast/Variabel
Fast løbetidCheckmarkCheckmarkCheckmarkCheckmarkValgfrit
Du kender din rentei hele løbetideni hele løbetideni 1-10 åri 6 mdr.1-30 år
AfdragsfrihedOp til 10 årOp til 10 årOp til 10 årOp til 30 år
Max løbetid30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*30 år/20 år*
Max lånebeløb80%/60%**80%/60%**80%/60%**80%/60%**75%/60%**
FordeleFast kendt rente i hele lånets løbetid og mulighed for afdragsfrihedFast kendt rente i hele lånets løbetidRente og ydelse er typisk lavere end på et fastforrentet lån. FlexLån® kan også fås i Euro.Rente og ydelse er typisk lavere end på et fastforrentet lån. RD Cibor6® kan kombineres med finansielle instrumenter fx Swap.Højere fleksibilitet i forhold til valg af ydelse og mulighed for restgæld ved lånets udløb
UlemperTypisk højere rente end på et variabelt forrentet lån. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesTypisk højere rente end på et variabelt forrentet lånYdelsen stiger, hvis renten stiger. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesYdelsen stiger, hvis renten stiger. Når afdragsfriheden udløber skal der betales afdrag eller lånet skal omlæggesDer kan ikke optages realkreditlån udover de 75 %/60% af værdien af ejendommen

* De 20 år gælder for ejendomme der benyttes til kontor/forretning, håndværk/industri, sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål samt hotel/restauration
** De 60% gælder for ejendomme der benyttes til landbrug, kontor/forretning, håndværk/industri, sociale, kulturelle eller undervisningsmæssige formål samt hotel/restauration

Hvordan kan jeres økonomi se ud med et fastforrentet Kontantlån?

Prøv vores låneberegner og få en vejledende beregning. Eller tal med os, hvis I gerne vil have en uddybende beregning og drøfte jeres muligheder. Book møde eller ring på 45 14 01 00