Book møde
Beregn
Realkredit Danmark
Kundeservice

Se jeres årsopgørelse

Har I lån hos os, får I hvert år en årsopgørelse i e-Boks. Se hvor I finder opgørelsen, og hvad I bør vide om tallene.

Se jeres årsopgørelse i e-Boks
Midt i januar får I en årsopgørelse fra os i e-Boks, hvis I har tilmeldt Realkredit Danmark som afsender. Har I endnu ikke tilmeldt Realkredit Danmark i e-boks, skal I blot føje os til listen over afsendere – så kan I med det samme se jeres årsopgørelse. 

Skal I bruge jeres kontrolkode, kan I altid finde den på jeres seneste årsopgørelse fra os.

Se tallene på skat.dk
Vi indberetter oplysningerne om jeres lån til Skattemyndighederne. Så fra starten af marts fremgår beløbene fra vores årsopgørelse også på jeres årsopgørelse på skat.dk. Kig i årsopgørelsen fra Realkredit Danmark, hvis I vil se de beløb, vi har oplyst, og hvilket rubriknummer, de hører under på selvangivelsen.  

Hvis I er flere om lånet
Hvis I er to låntagere registreret på lånet, fordeler skattemyndighederne beløbene fra årsopgørelsen med halvdelen til hver. Er I mere end to låntagere, fordeler skattemyndighederne ikke beløbene, og I skal selv skrive jeres andel på selvangivelsen.

Hvis I for nylig har solgt jeres ejendom
Solgte I jeres ejendom sidste år, og overtog køberen et eller flere af jeres lån, så dækker opgørelsen perioden indtil overtagelsesdagen. Har I alligevel fået en opgørelse, der dækker hele året, sender vi en ny, når vi har dokumentation for, at ejerskiftet er på plads.

Hvis I har en administrator på jeres lån 
Har I et lån hos os, sender vi altid årsopgørelsen direkte til jeres e-Boks. Selv om I har registreret en administrator på jeres ejendom hos os, skal I derfor selv sikre, at administrator har fuldmagt til at se årsopgørelsen i jeres e-Boks.

Kontakt os
Har I spørgsmål til jeres årsopgørelse, er I altid velkommen til at kontakte os.